FEMALE GAZE - Et kvindeligt blik i byrummet
I anledningen af Københavns titel som arkitekturhovedstad 2023 sætter fotoudstillingen FEMALE GAZE fokus på det kvindelige blik i byrummet.
Udstillingen kan ses både på pladsen ved metroen Kongens Nytorv og Magasin samt vinduerne i Peder Skrams Gade 12.
​
Traditionelt set er kunsten og byens rum skabt ud fra et maskulint blik – Male Gaze. Vi ønsker at give plads til et nyt blik. Starte rejsen mod et mere mangfoldigt udtryk - et mere alsidigt blik - et HUMAN GAZE.
​
Vi har et insisterende ønske om at vise kvinden som et menneske der rummer mange lag og ikke kun begrænse hende til fastlåste endimensionelle stereotyper.
Fotografierne er skabt ud fra tanken om at omgivelserne, rummet og rekvisitterne er lige så vigtige for portrætteringen af kvinden, som selve kvindekroppen. Kvinden er mere end blot en krop. Hun er alt i fotografiet. På samme måde kan et byrum ses. Byen er alle dens detaljer - alle dens mennesker, træer, pladser, bygninger, døre, vinduer og genspejlinger. Byen er alt der er i den.
​
Tanker om Female Gaze
Lokation: Pladsen ved metroen Kongens Nytorv/Magasin samt vinduerne i Peder Skrams Gade 12
13.oktober til 5.november 2023
​
Lokation: Göteborgplads Nordhavn samt vinduerne i Peder Skrams Gade 12
6.november til 17.november 2023
​
Lokation: Demokrati Garage København NV under Talk Town samt vinduerne i Peder Skrams Gade 12
23. til 24. november 2023